Ledelse og konfliktfælder 2: "Jeg hører hvad du siger"

- en kliche, der med sikkerhed misforstås

Medarbejdere udtrykker ofte, at de savner deres leders nærvær i det daglige. Det er klart, at der er grænser for, hvor mange timer en nutidig leder kan være fysisk til stede, samtidig med at vedkommende skal passe hele virksomhedens drift, udvikling og strategi, koordinere mellem afdelinger, med evt chefniveau, samarbejdsorganer, bestyrelse etc. Når man så tager sig tid til at mødes med en eller en gruppe af medarbejdere, er det afgørende, hvordan kontakten etableres, og hvordan lederen indgår i samtalen.

En af de mest misbrugte klichéer, jeg kender, og som jeg ofte hører, at ledere bruger i en samtale med andre, hedder ”Jeg hører hvad du siger.” Faktisk har jeg været ude for en gruppe mellemledere, som fortalte – uden ironi! – at de havde været på ”Jeg hører hvad du siger”- kursus! Et kursus, hvor de havde lært at afvæbne (læs afvise) deres medarbejdere med dette standardsvar. Jeg græmmedes!

Muligvis mener lederen faktisk, hvad han/hun siger med den slags automat-svar. Men der mangler en opfølgning, nemlig: Hvad får jeg ud af det, du siger? ” og: ”Hvad vil jeg som leder bruge det, du siger, til?

Risikoen for tolkninger er legio, hvis klicheen får lov at stå alene, men oftest hører jeg, at klicheer af denne kaliber tolkes som en mangel på anerkendelse, som pseudo-interesse: ”Lederen interesserer sig jo i virkeligheden ikke en dyt for os!”

En god snak - eller en forpligtende, professionel samtale?

Når lederen tager sig tid til en samtale, formel som uformel, så bør samtalen være regulær og givende for alle parter. Tjek forventningerne til samtalens formål – jf. forrige blogartikel om beslutningsprocesser. Kommer du ikke dagligt på arbejdspladsen er det især vigtigt at gøre det klart, om samtalen er ”en snak” eller en professionel og forpligtende samtale, når samtalen falder på arbejdet.

Snakker man om børnenes skolegang eller den forestående skitur er det ikke relevant med den slags tjek. De uformelle snakke er nødvendige som socialt kit, og faktisk den bedste grobund for en god professionel relation.

Kommer en medarbejder i løbet af en uformel ’snak’ med en god idé mht arbejdet, så gør det klart, for vedkommende, om det er en idé, du som leder faktisk gerne vil tage med dig om brygge videre på, eller om du vil lade den ligge. Hvis du siger ”Det er sørme en god idé” så har du med 99,9 procents sandsynlighed lagt op til en forventning fra medarbejderens side om, at idéen skal realiseres. Og husk så at melde tilbage til den pågældende medarbejder, hvad der sker med idéen. Hvis du ikke vil gøre brug af idéen, så sig det klart og utvetydigt.

Mere om samtaler og kontakt i Mød konflikten kapitlerne 6 og 13 og i Samtalebogen