Værdier bliver ofte trukket på banen, når man føler trang til at udstille ’den anden’ som umoralsk, uetisk eller på anden måde tvivlsom. Og de fleste af os kommer da også fra tid til anden selv i tvivl om, hvorvidt vi i virkeligheden kan leve op til egne moralbegreber og værdier. Forhåbentlig, da! Det er tegn på liv & refleksion, at man ikke stoler på sin egen ufejlbarlighed, men tænker over sin praksis.
Mange konflikter udspringer af sammenstød mellem værdier og grundholdninger.
I hverdagene går vi ikke og sætter ord på vores værdier. Det bliver uvant for os at se ned under meninger og slagskraftige standpunkter, og derfor falder det som regel svært at udrede en værdikonflikt.
Bygger vi på en religiøs opfattelse af mennesket som synder i bund og grund eller på en opfattelse af alle mennesker som lige værdige på godt og ondt? Er livet altid helligt, eller skal mennesker have retten til at tage andres liv, for eksempel ved henrettelse?
Hvis forskellene i vores tilgang til for eksempel arbejdslivet bunder i så vidt forskellige opfattelser af værdifuld og værdiløst, af rigtigt og forkert, så er det ikke sært, at der opstår konflikter på det helt praktiske plan.
Foretag et basalt værdieftersyn
Hvis din arbejdsplads erklærer, at man ”arbejder på et værdigrundlag”, så tag værdierne på ordet – eller find ord for de værdier, I faktisk bygger på.
Sæt en halv dag - eller gerne mere – af til at søge ned under den daglige praksis. Hvad er det egentlig, vi går og gør? Hvilke værdier styrer os i realiteten?
Man kan tage fat i værdiarbejdet på mange måder, her foreslår jeg en simpel tilgang, som passer fint til en arbejdsgruppe (team, afdeling) på op til ca. 8- 10 personer.
Alle forbereder sig på at beskrive tre enkle og specifikke episoder, hvor de selv som fagpersoner var hovedpersonen for begivenhederne.
En stjernestund: én episode, hvor hovedpersonen selv syntes, at hans/hendes indsats rakte til stjernerne, altså en virkelig succeshændelse.
En undermåler: én episode, hvor hovedpersonen selv syntes, at hans/ hendes indsats faktisk var rigtig elendig og
Et dilemma: én spisode, hvor hovedpersonen selv kom i tvivl, om hans/hendes handlinger var ordentlig eller korrekt – eller om det havde været bedre at gøre noget andet.
NB: Det kræver naturligvis en god portion indbyrdes tillid at gennemføre en proces som denne. Beskrivelserne kan organiseres på tid, efter tur, over en længere periode, om man vil.
Efterhånden, som fortællingerne daler ned i kredsen, kan deltagerne selv eller mødeleder (facilitator) uddrage hvilke værdier hhv stjernestundens, undermålerens eller dillemmaets fortælling er udtryk for.
Fx Hvis jeg selv synes, at det er en undermåler, at jeg aflyste et møde med en kunde for at gå til et andet møde med en overordnet, hvad er det så et udtryk for? Hvilken af mine egne og/eller virksomhedens værdier er det, jeg lever op til?
FX Hvis jeg selv synes, der er et dilemma forbundet med et konkret løfte om tavshedspligt og fortrolighed over for en person, men samtidig føler mig forpligtet til at give oplysninger om nogle konkrete og i mit perspektiv uhyrlige handlinger videre – hvilke værdier er det da, der er i spil? Og hvilke er mine egne og hvilke er virksomhedens?
osv osv.
Værdierne bliver ganske synlige på denne måde – og kan nu gøres til genstand for dialoger og om forskelle i holdning og handling. Ledelsen må naturligvis også på banen i dialogen med deres perspektiv for organisationens værdigrundlag – igen konkretiseret med specifikke eksempler. Og på et tidspunkt må der- afhængigt af den aktuelle situation – trækkes en streg i sandet, så vi kan komme til værks. Men nu har vi fået et langt bedre grundlag for indbyrdes forståelse, samarbejde - og for afklaring af værdibetingede uoverensstemmelser.
Jo mere afklarede I er, desto bedre kan I foregribe, at uoverensstemmelser og spirende konflikter bliver alt for indviklede, pinefulde og tidskrævende.
Opslag
