torsdag den 26. juni 2008

Konflikten på bundlinien

I erkendelse af, at konflikter tærer og nedsætter såvel trivsel som ydelse, har medicinalvirksomheden LEO-Pharma ansat to konfliktmæglere, skriver Berlingske Business.dk:

"Virksomheden har gjort disciplinen samarbejde til en del af sin sundheds- og trivselspolitik. Som et redskab, der kan bruges til at optimere samarbejdet og som del af en forretningsorienteret proces. Regnestykket er egentlig ganske simpelt, for konflikter mellem kolleger kan koste dyrt, både i form af personlige omkostninger og et dårligt arbejdsmiljø, der kan ende med at sende dygtige medarbejdere helt ud af virksomheden. "

Læs hele artiklen fra Berlingskes Business.dk her:
Samtale forbedrer bundlinjen
Af Kirsten Weiss, Onsdag den 25. juni 2008
Konfliktløsning er hard core værdibaseret ledelse – og det virker. Det mener Marianne Viskum Olesen, HR-partner, jurist og mediator hos medicinalvirksomheden LEO Pharma. Her søger man, med stor succes, at løse personalekonflikter via mediation.

søndag den 22. juni 2008

Respekt - accept - tolerance

I Informations kronik den 21. juni skriver Jan Foght Mikkelsen under overskriften Skik følge eller land fly? om begreberne respekt og tolerance.
Respekt og tolerance er to grundlæggende forskellige ting - men begreberne bliver brugt som synonymer i debatten om integration og kulturmøder. Det kortslutter debatten og får os til at stille umulige krav til hinanden, mener dagens kronikør
Læs kronikken her på Informations hjemmeside

søndag den 15. juni 2008

Velkommen tilbage til hverdagen - i konfliktens kølvand

Nu blir det atter hverdag på alle de arbejdspladser, der har været berørt af forårets overenskomstmæssige konflikter.
Langt de fleste 'hjemvendte' mødes sandsynligvis med glade velkomsthilsner fra klientel , kolleger, ledelser og andre berørte.
Men! Forårets OK-konflikt kan dog give anledning til efterdønninger, som kan resultere i en anden slags konflikt, nemlig de mellemmenneskelige konflikter. Dem, der er karakteristeret ved, at uenigheder bliver til noget personligt, og sagen fortaber sig i en følelsesmæssigt anspændt relation.
Nogle kolleger er stadig fyldt af ildhu og kampgejst, mens andre er ved at segne af træthed. Nogle har taget en virkelig hård tørn i skrabede nødberedskaber, har måttet sige nej og nej og nej igen til deres klientel, til patienter, beboere, pårørende, selv om de måske slet ikke har været enige i strejkens berettigelse.
Andre har måske erfaret at nogle kolleger har trodset reglerne og er taget af sted på en længe planlagt ferie, mens de måske selv har aflyst ferierejsen på grund af de faglige regler.
Atter andre har måske oplevet eller hørt om kolleger, der har færdedes på grænsen af det, man i gamle dage kaldte skruebrækkeri, for eksempel ved at give en handicappet beboer bad, hjulpet en gammel mand fra plejehjemmet på tur hjem til en familiefest eller på anden måde overskredet grænsen for "livsvigtig hjælp".

Hvad man kan gøre:

Mødes

  • Sæt god tid af til et eller et par møder om konflikten. Tiden er garanteret godt givet ud som foregribelse af, at uenigeheder bliver til konflikter.
  • Se hinanden i øjnene og fortæl, hvad konflikten har betydet for jer hver især. Hvad har været svært og hvad har været opmuntrende? Hvad har vi lært, som vi kan bruge fremadrettet? Hvad kan vi arbejde videre med, og hvad vil vi ikke bruge mere tid på? Lad hver enkelt tale ud uden afbrydelser, men sæt taletid på, så I ikke trætter hinanden!
  • Nogle steder er det måske relevant også at mødes med brugere/klienter/forældre og andre pårørende med en tilsvarende dagsorden

Sorter i uenighederne - hvad handler de om?

Hvis det kniber med den indbyrdes forståelse og I hører konfliktens alarmklokke, så tag fat i uenighederne. Find ud af, hvad de bunder i:

  • Praktiske forhold , der er gået i uorden under strejken eller som følge af strejken? Den slags emner må der en saglig, fagligt velfunderet diskussion til at finde løæsninger på. Målet er at blive enigen om en vej - og at følges videre ad samme vej.
  • Efter en tid med udsættelse af store og små opgaver har opgaver mange steder hobet sig uoverskuligt op, og konflikter mellem kolleger eller ledelse og medarbejdere er snublende nærliggende under sådan et pres. Handler uenigheden om ressourcer - tid, økonomi, plads osv - så er vejen til en løsning, at man får styr på, hvilke forhold, der er på spil og tilrettelægger et forhandlingmøde mellem dem, der har kompetence til at forhandle.
  • OBS: Alle kan naturligvis ikkefå deres vilje. Flertallet eller det bedste argument må nødvendigvis have fortrin. Men man kan ALTID tage en dialog om, hvordan de underkendte, mindretallet. bedst muligt kan leve med den beslutning, der nu er truffet.
  • Fagpolitiske uenigheder kan sagtens tænkes at dukke op. Var de andre nu solidariske nok? Har det hele bare været for langhåret? Er det her med løn så vigtigt? Var den strejke overhovedet noget som helst bevendt? Var det ikke bare nogle romatikeres drømme, der fik lidt vind i sejlene? Nogle kolleger er måske ikke organiseret - skal de nyde godt af den lønkamp, de andre har kæmpet osv osv. Om den slags væsentlige spørgsmål om politiske værdier kan man få en ærlig og regulær dialog. Målet er ikke enighed, men at blive en smule kloigere på de andres bevæggrunde.
  • Endelig og ikke mindst kan der være kolleger, der har trådt hinanden over ømme ligtorne - og den slags sker ganske ofte, når man har for travlt eller på anden vis er presset. Har hun bare drevet den af, mens vi andre har knoklet i nødberedskabet? Har den uorganiserede ret til at være her eller skal hun fryses ud? Ligesom værdier kan den slags mere subjektivt beroende forhold behandles i en dialog, som er beregnet til at få større indsigt i, hvordan Verden ser ud fra de andres synsvinkel.

I skal jo ikke kun skal være søde og artige. Man må gerne tage en stor diskussion. Det er opmuntrende, inspirerende og livfuldt! Man må gerne være uenige! Andet ville da nærmest være naturstridigt! Det væsentlige er, at I er afklarede om jeres uenigheder, og at I stadig kan sameksistere og samarbejde.

Hæv så vidt muligt konflikterne til et mere generelt niveau

Konflikter mellem kolleger er ikke private, men fælles og derfor organisationens anliggender.

  • Prøv hele tiden at løfte blikket fra den lille sten i skoen til det større perspektiv. Hvis konflikten mellem to kolleger handler om en ferie, som den ene har taget under strejken og som er faldet den anden for brystet, så overvej at tage en mere grundig dialog om emnet om ferie under strejker med til efterårets generalforsamling i fagforeningen. På samme måde kan mange forhold løftes ud af det meget personligt private regi, gøres til genstand for mere generelle dialoger, diakussioner eller forhandlinger.

Naturligvis kan der fra tid til anden være et par kamphaner, der bare går hinanden på nerverne - og selv den slags konflikter er ikke kun kamphanernes egne anliggende, de vil altid have indflydelse på fællesskabet, og skal derfor ikke nødvendigvis gå upåagtet hen.

Lær konfliktens signaler og tryk stop!

Læs de foregående indlæg om konfliktløsningens trin 1.2.3 og læs mere i "Mød konflikten - om konflikter på arbejdspladsen" om konfliktens signaler og stopknapper, om konstruktive møder og anden inspiration til at foregribe ukonstruktive konflikter.

Se også http://www.konfliktloesning.dk/ og http://www.plengenet.dk/

mandag den 9. juni 2008

Pointer på K-forum

På Kommunikations-forums hjemmeside har Brian Due skrevet et kort&godt resume af nogle af "Mød konfliktens" pointer. Læs her

mandag den 2. juni 2008

Trin 3: Afvej konflikten

Hvad har størst betydning?

I konflikter er relation og sag filtret sammen, konfliktens aktører, konfliktpersonerne, er uenige og har samtidig fået et anspændt forhold til hinanden.
Til en første besindelse kan man overveje, hvad der i den aktuelle konflikt har størst betydning: Er sagen vigtigere end relationen? Er relationen den vigtigste? Er begge dele lige afgørende - eller er ingen af delene ret beset af den store betydning?

”Jeg står fast!”
Når indholdet i sagen er afgørende kan man tage håndfast på sagen og prioriterere sine egne behov og interesser. Den insisterende holder fokus på sagen – koste hvad det vil. Vælger man denne strategi, kan man blive vældig upopulær, men det skulle nu nok være muligt med lidt øvelse at være fst og bestemt over for sagen uden at svine den anden til.

”Pyt!”
Når relationen er afgørende og sagens indhold ikke betyder så meget som at bevare et godt forhold til den anden person, kan man bøje af, møde konflikten med tilpasning, prioritere den andens behov og træffe beslutninger, der gør den anden tilpas.

”Lad os tale om det.”
Når både sag og relation har betydning, kan man overveje at møde konflikten i dialog med den, man har konflikten med. Man prioriterer at komme videre sammen og at finde fælles løsninger. Dette er ikke den enkleste udvej, men som regel den mest holdbare.

”Dem om det.”

Måske er det mest snilde, man kan gøre, faktisk at undvige konflikten. Måske oplavere man ikke den helt store konflikt, man har ikke interesse i eller for den. Man kan med sindsro undlade at tage fat i konflikten. Heller ikke dette er altid en populær beslutning. 'De andre' i en konflikt kan finde én kold og arrogant - eller doven og uengageret.
Kilde: Ingela Thylefors’ kapitel 5 i bogen ”OM konflikter”.

Pointen er, at man kan vælge og man kan også tilkendegive sine overvejelser over for den anden person i konflikten. Men som regel skal man have konflikten ud i arms længde, måske lige sove på den og tale med en uvildig hjælper.
Til overvejelse:
Måske har du en foretrukken konflikt-strategi? Hvis du har, overvej da hvilken - og om det altid er den mest hensigtsmæssige strategi.

Etiketter