onsdag den 12. november 2008

Straf eller forsoning - hvad virker?

Under overskriften:
“Giver straf fred i sjælen?” skriver Beth Grothe Nielsen I dagens Information om muligheden for forsoning som alternativ til straf.

“At retten er 'opbyggelig' i stedet for straffende eller nedbrydende, betyder, at nogen (i heldigste fald både forbryder og offer) kommer menneskeligt styrket ud af forløbet
I et fængsel i USA sad der for nogle år siden en ung mand, som havde skudt sin pleje-families 14-årige søn. Faderen var efter eget udsagn fuldstændig opslugt af had til drabsmanden og tænkte kun på at slå ham ihjel, når han blev løsladt. Det ville give "fred i sjælen", mente han.”

Denne far deltog imidlertid i et projekt, som gik ud på at lade ofre og gerningsmænd mødes. Beth Grothe Nielsen beretter, at faderen to år efter mødet ”havde forsonet sig med sin tidligere plejesøn og kunne komme videre i livet uden risiko for selv at ende som drabsmand.”
Beth Grothe Nielsen refererer til evalueringen af dette forsoningsprojekt, som viste, at “ofre endte med at bistå forbryderne med rehabilitering og genindtræden i samfundet.”
Beth Grothe Nielsen gør opmærksom på, at et straffesystem
“ikke kan hjælpe ofre, gerningspersoner og deres pårørende, ikke kan skabe mindre kriminalitet - af den simple grund, at det er straffesystemet ikke skabt til. Tværtimod vil dets afgørelser ofte føre til et øget konfliktniveau i samfundet og skaffe både ofre, forbrydere og deres pårørende flere sociale, økonomiske og menneskelige problemer, end de havde i forvejen.”
Sidst i samme artikel opholder forfatteren sig til begrebet "genrettende ret" eller "opbyggelig ret.
Læs hele denne kyndige artikel i dagens Information. Den koster mindre end en pakke cigaretter eller en caffe latte.

Ingen kommentarer:

Etiketter