Ledelse og konfliktfælder. Første indlæg om beslutningsprocesser

Konfliktfælde 1 Medarbejdere og beslutningsprocesser

Det er mit indtryk af mange frustrationer og konflikter mellem medarbejdere, ledere og ofte også TR’er hænger direkte sammen med uklare beslutningsprocesser. Og endda særdeles tær sammen med beslutninger, som medarbejdere på et tidspunkt har været inddraget i. Ikke alene kan det være frustrerende og give anledning til konflikt, når en beslutning opleves som et lyn fra en klar himmel – og måske endda som stridende imod sund fornuft, set ”fra gulvet”.

Uklar eller manglende kommunikation om selve vejen fra den første tanke om nye tiltag til det endelige startskud kan give anledning til myter og misforståelser om motiver og mag(mis)brug.

Tydelig beslutningsproces

Ledere har ledelseskompetence, dvs. beføjelser til at lede og fordele arbejdet – til at tage endelige ledelsesbeslutninger. Af lokale aftaler vil det fremgå, hvor meget medarbejdere har medindflydelse på og på hvilke emner og områder. I enhver afgørende beslutningsproces er det konfliktforegribende at gøre sig umage med at beskrive, hvor langt og hvordan man ønsker medarbejdere involveret i vejen fra idé til handling.

I sidste ende er og bliver det ledelsens endelige opgave at afgøre, hvilken endelig beslutning, der bliver truffet – i hvert fald så længe den grundlæggende præmis om ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet er gældende. (At denne magt ideligt kan forskydes er en anden sag, som jeg ikke kommer ind på her.)

Ledelseshuset

Man kan forestille sig beslutningsprocesser ”nedefra”, som etager i et Ledelseshus. "Ledelseshuset" stammer fra materialer til Forsvarets lederuddannelse, her omskrevet af undertegnede, Nethe Plenge.

1. etage: Nogle, medarbejdere, bestyrelser, politikere eller ledere, gør sig iagttagelser i hverdagen, som måske afviger fra det almindelige eller som på anden måde kalder på justering eller forandring. Ledelsen kan nu sige til medarbejderne: ”Kom inden for i mit Ledelseshus og fortæl mere om jeres iagttagelser fra hverdagen.”

Når lederen har hørt om iagttagelserne og i dialog har spurgt og undersøgt mere, kan lederen sige ”Tak – og farvel” – eller invitere med til næste etage.

Undervejs til næste trin i processen skal man huske at kommunikere tilbage til de berørte medarbejdere. På vejen til 2.etage sender lederen en opsummering ud til alle involverede, så det er tydeligt, hvad der skal ske på næste trin.

2. etage: analyse, overblik, tolkninger. Her er det stadig dialogen, der er samtaleformen, og stadig træffes ingen beslutninger. Lederen kan sige ”Tak for hjælpen, nu klarer jeg det videre selv” eller ”Vil du fortsætte med op på næste etage?”

Husk undervejs igen en klar og redelig kommunikation! På vejen til 3.etage meddeler lederen – igen til alle involverede – hvor langt man nåede på 2. etage samt hvordan, hvornår og med hvem, man nu går videre.

3. etage: Medarbejderne kan eventuelt blive inviteret videre med i processen – til en brainstorm eller lignende, hvor man kommer med forslag til, hvordan man kan forandre noget eller løse problemer el.lign. Og igen herefter kan medarnejderne få et ”Tak for det – vi fortsætter selv herfra,” fra ledelsen.

Igen: Klar kommunikation! På vejen til 4.etage meddeler alle oprindeligt involverede hvor langt man nåede på 3. etage samt hvordan, hvornår og med hvem, man nu går videre.

4. etage: Måske kan medarbejdere eller medarbejderrepræsentanter blive inviteret med til en forhandling om hvilke forslag, der skal prioriteres – og til en forhandling om de prioriterede forslag. Forhandling er en helt anden situation og der føres en anden form for samtale end i den åbne, undersøgende dialog.

Hvad forhandlingen ender med, kommunikeres naturligvis også ud til alle.

Tagetage: Beslutningsetagen. Nu træffer ledelsen sin beslutning – den hvide røg stiger op! Beslutningen udmeldes til de involverede og det er stadig en god idé at give mulighed for at medarbejdere kan stille forståelsesspørgsmål.

Læs mere om Ledelseshuset i Mød konflikten, kapitel 12 (af Nethe Plenge, Hans Reitzels Forlag, 2008)

"Mød konflikten" som e-bog

Nu kan Mød konflikten købes som e-bog, følg linket.

Link til pluk af anmeldelser her.

Særlig sensitive mennesker

Susanne Møberg har skrevet endnu en god og letforståelig brugsbog "Er du også særligt sensitiv". Møbergs Forlag.

"Særligt sensitive mennesker er ikke så robuste og er i højere grad disponerede for at føle sig udmattede og stressede."

Ganske givet et forhold, der også giver sig udslag i en lavere "konflikttærskel".

Bogen er nr 4 på ugens bestsellerliste for fagbøger.

Læs mere om Susanne Møberg og bogen på www.moeberg.dk

God kritik i anmeldelse af Mød konflikten

Jan Lundquist, internetchef, cand.mag., har på sin egen blog og på K-Forum anmeldt min bog, "Mød konflikten" (Hans Reitzel, 2008), en anmeldelse, der glæder mig særdeles. Ikke alene på grund af de rosende ord, men også fordi Lundquist rejser nogle væsentlige spørgmål. Jeg vil tage fat i nogle af dem her:

Jan Lundquist skriver:

Det er en altafgørende pointe for Nethe Plenge gennem hele Mød konflikten, at der kan skelnes skarpt mellem sagen og personen, mellem hvad personen gør og hvem personen er. Det er personens handlinger adskilt fra personens selv.Og det er faktisk en ret interessant pointe – som jeg ud fra et konflikthåndteringsperspektiv ser som et rigtig godt redskab, men som jeg i praksis og i mere filosofisk forstand er mere i tvivl om. Da jeg læste pointen første gang hos Plenge, tænkte jeg på de gamle eksistentialister – Sartre, Camus m.fl. – hvis hovedpointe er, at mennesket er, hvad det gør.

Når jeg har taget så klart stilling, som Lundquist betoner, at jeg gør i bogen, har det for det første at gøre med, at det simpelthen gør konflikter håndterlige. Jeg kommer meget ofte ud for, at man taler om, at "kemien ikke passer" - og hvis jeg skal hjælpe med at løsne for en konflikt, i hvert fald på de lidt lavere trin af konflikttrappen, så vil jeg ikke lade mig nøje med den form for lommepsykologisering (der som regel har at gøre med konfliktskyhed mm). Jeg forsøger at hjælpe med at få fat i, hvad det er, den ene oplever, at den anden 'går og gør', som sætter den enes sind i kog. Og når det tager lidt form, så kan vi få lidt hul på bylden - og herfra, eller faktisk samtidig med, drejer det sig om at skabe kontakt, dialog, arbejde med den kriseramte relation.

For det andet hænger min indstilling til gøren/væren sammen min egen tilgang til mennesker, som vist nok er ret så gennemsyret af netop den skelnen (har næsten bogstavelig talt fået den indstilling ind med modermælken): en skelnen, vi ubesværet magter over for vores børn, som vi jo ikke afviser som "onde" eller "dumme idioter" fordi de har gjort noget rigtig skidt; vi elsker dem trods alt ... mens vi kan have tendens til at afvise et andet menneske totalt som "stor idiot", "psykopat" osv, hvis vedkommende gør noget, vi ikke kan lide. Jeg mener bestemt ikke, vi skal elske alle andre, men blot holde lidt fast i en vis form for respekt for det menneskevæsen, vi står overfor. Men jeg må tilstå, at jeg kæmper med, at der sørme er mennesker, der er (!) decideret ondskabsfulde over for andre --- men! de kan jo være oprigtigt søde og elskelige i andre sammenhænge. Så hvornår er man ond? Er der ikke noget med kvantitetens overgang til kvalitet i den sammenhæng? Hannah Arenth (se fx dette link) har jo blandt andre beskæftiget sig med dette store spørgsmål.

Den beskedne indsats, man som konfliktmægler kan gøre, drejer sig om at støtte de involverede i at komme så meget på fode, at de kan tage deres egne beslutninger om, hvordan de vil eller kan omgåes på trods af den bristede tillid.

Et andet forhold, Lundquist diskuterer, er følgende:

Plenge er inde på et eksempel med hvordan maden bliver serveret for en ældre borger. En ”hælder bare maden op på tallerkenen” og en anden synes, at det er rodet og uappetitligt at servere maden på den måde. Her – som så mange andre steder – drejer konflikten sig om forskellige menneskers forskellige måder at se verden på. Ham der smider maden på tallerkenen ser det ikke som rodet og uappetitligt, for ham er det bare måde at spise ad på; mens den anden har en anden værdi. Og for mig at se handler dette ikke om, at den ene eller den anden gør eller er på en bestemt måde. Jo, den ene oplever servering på en måde og ”er” sådan; den anden oplever det på en anden måde og ”er” sådan. De har bare forskellige værdier – og her er konfliktløsningen ikke på personplanet: hvem har ret i hvordan mad skal serveres? – her er konfliktløsningen på ledelsesniveau: Ledelsen forventer, at mad skal serveres på den og den måde. Og når en ledelse ikke naturligt er involveret, så er målet i en sådan konflikt at skabe forståelse for, at der ikke er en rigtig måde at gøre tingene på, fordi mennesker ER forskellige med forskellige værditillæggelser og fortolkninger af verden, og det bør respekteres frem for at være konfliktstof.

Ja, der skal mere ledelse på banen; og det bekymrer mig, hvis jeg i min bog ikke får betonet nok, at selv om konflikter finder sted mellem menige medarbejdere, så skal ledelsen denondefløjteme tage på sig at give an- og tilrettevisninger. Beslutte. Ikke alt skal være op til de enkelte! Der skal være en form for rettesnore for enhver opgaveløsning. Det er nu (desværre) i ret høj grad lige netop mangelen på ledelsesbeslutninger på mikroplan, som giver mig mit smør på brødet... mangt og meget burde medarbejdere måske nok kunne klare af indbyrdes, men selv-ledelse / indbyrdes ledelse er en meget vanskelig disciplin, som de færreste oplæres i.

For nu ikke at sætte skæppen over lyset, tillader jeg mig slutteligt at citere Jan Lundquists indledende og afsluttende anmelderord:

Plenges Mød konflikten er fyldt med mange fine indsigter, præcise iagttagelser og et godt redskab til at forstå konfliktens dynamik – og dens mulige løsning

...

Når det er sagt kan jeg dog alt i alt kun anbefale bogen. Den har gode, inspirerende pointer, og jeg er slet ikke i tvivl om, at den kan bidrage til et bedre konfliktløsningsklima på en arbejdsplads. Så læs den og bliv klogere.

Bogen kan købes i boghandelen og gennem Gyldendals Bogklubber. Den indgår som grundlæggende kursusmateriale i mine længerevarende kurser.

For meget anerkendelse?

Under overskriften ”Kan man få for meget anerkendelse?” filosoferer Stefan Hermann i Information den 8.9.august 2009 over fordringen på anerkendelse. En meget interessant artikel, som jeg kun kan anbefale andre at læse. Fx som oplæg til dialog på kurser i ledelse, teambuilding o.l.
Stefan Hermann skriver blandt andet:
”Anerkendelse har formentlig sine forfaldsformer eller vrangsider, om man vil. Skal barnets urimelige modvillighed anerkendes til fordel for fokus på den rigtige adfærd? Skal den konstitutionelle anerkendelse i ansættelsesforholdet uafladeligt følges op af ros, anerkendelse og belønning? Skal det fjerde studieskift anerkendes med bemærkningen om ”hvis det føles rigtigt for dig, min skat”? ”
En enkelt kommentar her:
Anerkendelse bør efter min mening ikke betyde forfladiget medløb. Anerkendelse i den betydning, jeg opfatter begrebet, er i slægt med ”rummelighed”, ”respekt” og ”mellemmenneskelig forståelse” og retter sig mod personen og ikke nødvendigvis handlingen. Man kan vel nok anerkende mennesket og dog samtidig være kritisk, uforstående eller afvisende over for samme menneskes idéer, handlinger, behov etc.


http://www.information.dk/199559

Fredensgadekursus

Fredensgadekurser - nærvær, nerve og nydelse

Mandag den 29. juni kl. 9 – 21 

Slip glæden løs og hold da helt ferie

Kom og kick-start ferien med inspiration og næring til sjæl og krop sammen med Susanne Møberg og Nethe Plenge.

På kursusdagen får du idéer og redskaber til at lægge hverdagens stress på hylden og motivation til at skabe optimale betingelser for glæden og lykken i dit daglige liv. Du præsenteres for praktiske redskaber, der kan inspirere dig til at dreje din hverdag en knap, så du kan tage hul på ferien og hverdagen med liv og lyst.

Susanne Møberg styrer med kyndighed en kursusdag, der med garanti bliver både givende og munter.

Morgen, middag og aften skal vi nyde smagfulde måltider i godt selskab fremstillet med kærlig hånd i Nethe Plenges køkken.

Program:

9.00 Morgenkaffe og hjemmebag

9.30 – 12.30 Kursus ved Susanne Møberg

Indhold:

·      Uden stress ville du være en grøntsag

·      Positiv psykologi

·      Er du også et særligt sensitivt menneske?

·      Er du matcher eller mis-matcher?

·      Hvad er det egentlig du vil?

 

12.30 – 14    Nethes køkken står for en let og lækker frokost i de højloftede stuer – eller i haven, om vejret vil det.

14 – 18                      Kursusprogram fortsat

18.30 – 21                afslutter vi dagen med middag fra Nethes hånd

Sted:           Fredensgade 8, 4800 Nykøbing Falster. Kun 5 minutters gang fra bus og tog.

Pris:            Inklusive måltider og et glas vin eller to til aftensmaden: 1875 kr.

 

Deltagerantal Mindst 10 og højst 15. Tag kolleger, søstre og veninder med!

Tilmelding      på Susanne Møbergs hjemmeside på www.moeberg.dk senest den 20. juni

Susanne Møberg, coach, forfatter, billedkunstner og underviser i mindfulness 

Susanne har haft egen virksomhed i mere end 15 år med en omfattende kursus- og foredragsvirksomhed - er uddannet coach hos Sofia Manning, har været assistent og fungeret som feedbackmaster og censor på Mannings coachinguddannelse og holdt kursus i samarbejde med Sofia Manning - er tilknyttet HK som karrierecoach. Susanne har praktiseret meditation i mere end 12 år og har lært mindfulness hos Morten Sveistrup Hecksher, Kognitivgruppen i Århus. Susanne er forfatter til fem bøger – se mere på  www.moeberg.dk 

Nethe Plenge, forfatter, konfliktmægler og kogekone, åbner dørene til sit smukke hjem og kursussted i Fredensgade 8, Nykøbing Falster. Nethe har eget konsulentfirma og er forfatter til bøger om konflikt og professionelle samtaler og er desuden medforfatter af  ”En bid af Sydhavsøerne”, se www.forlagetlofa.dk. Hjemmesider: www.kogekone.dk og www.plengenet.dk

Alt for længe stille

Alt for lang tid er gået siden forrige blogindlæg. Mange blog-relevante emner er passeret og desværre har jeg ikke kunnet gribe anledningerne pga en stædig influenza-m.m.m. som i snart 2 måneder har sat mig skakmat.

Så falder din vej forbi, skal du vide, at bloggen absolut ikke er død (og det er jeg så sandelig heller ikke!!!), men snarest vil blive genoplivet. Gerne ved hjælp af din indsats! Skriv et indlæg, reager på de forrige blogartikler eller indled en ny diskussion.

Med venlig hilsen og på gensyn, 

Nethe