Toner fra et køkken – bed om det, du vil ha

- og ikke alt det, du ikke vil ha!

Enhver, der kender en smule til mig, ved, at mad og madkultur står mit hjerte nær.
Og enhver ved vel egentlig også, at man koger bedst, præsterer bedst og lærer bedst, når man er i godt humør, trives, og får konstruktive tilbagemeldinger. Ikke tom ros, men fremadrettede, respektulde og forståelige tilbagemeldinger om, hvad læremesteren måtte have gjort af iagttagelser, hans eller hendes bedømmelser og vurderinger og hans præcise ønsker eller krav.
Den 12. november vister DR TV 1 en udsendelse om og med den med rette Michelinstjernebelønnede restaurant NOMAs chefkok, Rene Redzepi.
Og med alle forbehold for, at udsendelse kan være klippet til, så den unge chefkok fremstod som et uhyre, der for åben skærm ydmygede sine ansatte – dvs ikke alene for TV, men også i overværelse af den ydmygedes kolleger.
I al korthed, så følg disse grundregler, når du skal give en feedback, der kan bruges af modtageren:
- referer til en konkret sag, som modtageren kan genkende. Vær konkret og præcis. Og hold dig til sagen. Det er maden (her) og ikke personen, der skal bedømmes
- giv gerne din mening til kende, og forklar tydeligt, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert – og igen det er maden (sagen) der skal være i fokus, ikke personen
- bed om det, du gerne vil have - og ikke alt det, du IKKE vil have. Vær præcis og konkret i dine ønsker!
- tjek, hvad modtageren har lært af feedbacken. Og her behøver man ikke lægge op til 117 undskyldninger.
Ydmygelser, som vi så på TV, er magtdemonstrationer, som modtageren ikke lærer noget af. Selv befalingsmænd i militæret, har jeg ladet mig fortælle, lærer, at de ikke må ydmyge en menig foran kammeraterne. Om alle følger denne etik i praksis, ved jeg selvfølgelig ikke…
Så hvis NOMA skal have tre stjerner skal der nye boller på den interne tones suppe – for kreativitet kan sagtens gå hånd i hånd med disciplin og lærevillighed.
Og et PS – kald de ansatte ved deres navn. Anders, Pedro, Michael, Rene… Jeg ved godt, at man på mange arbejdspladser har haft tradition for at kalde kollegerne ved deres fag. Men man ved også, at ethvert mennesker gerne vil mødes for den, han eller hun er, mødes på sin identitet og ikke som en massebetegnelse.