Velkommen til konfliktråd

Omsider bliver konfliktråd udbredt til alle politikredse. (Læs mere om konfliktråd fx her på DR's hjemmeside.)
En ekspert på området er konfliktmægler Nina Raaschou, som i Politiken citeres for at sige:

»Det var på tide. Vi er mange år bagud i forhold til især Norge. De internationale forskningsresultater er klare: Ofrene får det bedre, og gerningsmændenes tilbagefald til ny kriminalitet går ned – især i voldssager«

Mægling før straf - stadig en drøm
Nu kan det virke utålmodigt, men jeg drømmer dog stadig om, at konfliktmægling mellem i det mindste førstegangsgerningsmænd og offer i voldssager o.l. kunne blive en (naturligvis frivillig) mulighed.
Tænk fx på to unge kamphaner, der går i kødet på hinanden efter en god håndfuld bajere og måske lidt til ved et diskoteksbesøg. Den ene, lad os kalde ham Aksel, er mere uheldig end den anden, han gør skade på den anden, som vi kalder Basim,. Basim flækker et øjenbryn og forstuver armen. Han blir naturligvis gal i skralden og anmelder volden til Politiet.
Her burde der være mulighed for, at de to fyre kunne sætte sig sammen med en kyndig konfliktmægler for at få en hånd til at rede trådene ud ad dialogens vej.
Jeg går absolut på ingen måde ind for vold, men den straf Aksel kan få indebærer ikke bare de fx 60 dages betinget fængsel, men derefter går der 5 / 10 år, hvor hans straffeattest kan komme i vejen for et anstændigt arbejdsliv. Det er en meget, meget lang straf, som de færreste er opmærksom på.
Lad os arbejde for at konfliktmægling bliver en mulighed i langt flere tilfælde.

Relationen er afgørende i både nabo- og familiekonflikter

Den 7. januar bragte DR's Dokumentaren en udsendelse om konflikter mellem naboer. I denne udsendelse kom man tæt på mennesker, der tilsyneladende fuldstændigt havde afskrevet muligheden for at tale med den nabo, som man havde set sig generet af. I udsendelsen blev antropolog og konfliktmægler Anne-Marie Christensen interviewet, og en af hendes klare pointer er, at nabostridighederne ikke alene drejer sig om en given sag (den høje hæk, støjen, grenene) men i allerhøjeste grad handler om relationen mellem parterne.
Samme pointe kan læses i dagens (den 16. januar 2009) interview i Information med master i konfiktmægling Marion Thorning, omend begrebet "relation" ikke indgår i artiklen, der handler om konflikter mellem forældre og deres voksne børn.
Konflikter går i hårdknude, når parterne ikke længere kan tale sammen - og i det ligger, at man ikke længere har tillid til det andet menneske. Tillid er det, der binder relationens sløjfe, og tillid bygger på tillidvækkende handlinger. Derfor går konfliktløsning ikke alene ud på at finde løsninger på de forbitrede, modstridende standpunkter; konfliktløsningen beror på, hvad parterne selv finder ud af der skal til, for at de kan genoplive så tilpas meget tillid, at skåret i relationen mellem dem kan klinkes.
Nogle gange ved hjælp af en uvildig person, såsom en mægler, andre gange kan der opstå anledninger, der er egnet til at genoptage kontakten.

Læs eventuelt også Politiken om samme emne

Straf eller forsoning - hvad virker?

Under overskriften:
“Giver straf fred i sjælen?” skriver Beth Grothe Nielsen I dagens Information om muligheden for forsoning som alternativ til straf.

“At retten er 'opbyggelig' i stedet for straffende eller nedbrydende, betyder, at nogen (i heldigste fald både forbryder og offer) kommer menneskeligt styrket ud af forløbet
I et fængsel i USA sad der for nogle år siden en ung mand, som havde skudt sin pleje-families 14-årige søn. Faderen var efter eget udsagn fuldstændig opslugt af had til drabsmanden og tænkte kun på at slå ham ihjel, når han blev løsladt. Det ville give "fred i sjælen", mente han.”

Denne far deltog imidlertid i et projekt, som gik ud på at lade ofre og gerningsmænd mødes. Beth Grothe Nielsen beretter, at faderen to år efter mødet ”havde forsonet sig med sin tidligere plejesøn og kunne komme videre i livet uden risiko for selv at ende som drabsmand.”
Beth Grothe Nielsen refererer til evalueringen af dette forsoningsprojekt, som viste, at “ofre endte med at bistå forbryderne med rehabilitering og genindtræden i samfundet.”
Beth Grothe Nielsen gør opmærksom på, at et straffesystem

“ikke kan hjælpe ofre, gerningspersoner og deres pårørende, ikke kan skabe mindre kriminalitet - af den simple grund, at det er straffesystemet ikke skabt til. Tværtimod vil dets afgørelser ofte føre til et øget konfliktniveau i samfundet og skaffe både ofre, forbrydere og deres pårørende flere sociale, økonomiske og menneskelige problemer, end de havde i forvejen.”
Sidst i samme artikel opholder forfatteren sig til begrebet "genrettende ret" eller "opbyggelig ret.

Læs hele denne kyndige artikel i dagens Information. Den koster mindre end en pakke cigaretter eller en caffe latte.