Viser opslag med etiketten Information. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Information. Vis alle opslag

mandag den 10. august 2009

For meget anerkendelse?

Under overskriften ”Kan man få for meget anerkendelse?” filosoferer Stefan Hermann i Information den 8.9.august 2009 over fordringen på anerkendelse. En meget interessant artikel, som jeg kun kan anbefale andre at læse. Fx som oplæg til dialog på kurser i ledelse, teambuilding o.l.
Stefan Hermann skriver blandt andet:
”Anerkendelse har formentlig sine forfaldsformer eller vrangsider, om man vil. Skal barnets urimelige modvillighed anerkendes til fordel for fokus på den rigtige adfærd? Skal den konstitutionelle anerkendelse i ansættelsesforholdet uafladeligt følges op af ros, anerkendelse og belønning? Skal det fjerde studieskift anerkendes med bemærkningen om ”hvis det føles rigtigt for dig, min skat”? ”
En enkelt kommentar her:
Anerkendelse bør efter min mening ikke betyde forfladiget medløb. Anerkendelse i den betydning, jeg opfatter begrebet, er i slægt med ”rummelighed”, ”respekt” og ”mellemmenneskelig forståelse” og retter sig mod personen og ikke nødvendigvis handlingen. Man kan vel nok anerkende mennesket og dog samtidig være kritisk, uforstående eller afvisende over for samme menneskes idéer, handlinger, behov etc.


http://www.information.dk/199559

onsdag den 4. februar 2009

Flere i arbejde: Lavere skat eller bedre trivsel?

I Information onsdag den 4. januar interviewer Pia Fris Laneth tre topøkonomer, som i artiklen "Økonomer: Skat er en skidt regulator" citeres for alternativer til den noget snævre og faktisk forholdsvis forsimplede løsningsmodel, som skattekommisionens udspil er udtryk for.
Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet siger blandet andet:
Sandsynligvis vil man få flere arbejdstimer ud af at skabe gode arbejdspladser end ved at sænke indkomstskatten. Stress, sygdom og dårligt arbejdsklima i bred forstand ødelægger folks arbejdslyst - hvis man kan øge arbejdsglæden, så øger man også arbejdsudbuddet."

Med andre ord igen et udtryk for, at det lønner sig at satse på forbedring af trivsel og arbejdsmiljø.

Etiketter